Enoch Powell

Enoch Powell MBE
Skyggeforsvarsminister
Embedsperiode 7. juli 1965 – 21. april 1968
Foregående	Peter Thorneycroft
Efterfulgt af	Reginald Maudling
Sundhedsminister
Embedsperiode 27. juli 1960 – 18. oktober 1963
Foregående	Reginald Maudling
Efterfulgt af	Anthony Barber
Medlem af Parlamentet for South Down
Embedsperiode 10. oktober 1974 – 18. maj 1987
Foregående	Lawrence Orr
Efterfulgt af	Eddie McGrady
Medlem af Parlamentet for Wolverhampton South West
Embedsperiode 23. februar 1950 – 8. februar 1974
Foregående	Valgkreds oprettet
Efterfulgt af	Nicholas Budgen
Personlige detaljer
Født	16. juni 1912 Birmingham, England, Storbritannien
Død	8. februar 1998 (85 år) London, England, Storbritannien
Dødsårsag	Parkinsons sygdom
Gravsted	Warwickshire
Fulde navn	John Enoch Powell
Nationalitet	Storbritannien
Politisk parti	Ulster Unionist Party, Konservative Parti
Ægtefælle(r)	Pamela Wilson (g. 1952)
Børn	2
Uddannelses­sted	Trinity College
Beskæftigelse	Politiker
Religion	Den anglikanske kirke
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

John Enoch Powell, MBE (født d. 16. juni 1912, død d. 8. februar 1998) var en britisk politiker, som var medlem af det britiske underhus, først for det Konservative Parti mellem 1950-74, og derefter for Ulster Unionist Party mellem 1974-87. Før han blev politiker, arbejdede han med at undervise i oldtidskundskab, og skrev i løbet af sin karriere flere bøger, både om oldtidskundskab og om politiske emner. Han tjente også i 2. verdenskrig som del af den britiske efterretningstjeneste.

Powell er mest kendt for en tale, som han holdte i Birmingham ved et møde for lokalafdelingen af det Konservative Parti i West Midlands den 20. april 1968, som er blevet kendt som 'Rivers of Blood'-talen. Talen kritiserede indvandring til Storbritannien fra Commonwealth-landene, og spåede, at hvis indvandring til Storbritannien fortsatte som den gjorde nu, så ville der i fremtiden være store etniske konflikter mellem de lokale og de tilflyttede.^[1] Talen gik imod partilinjen på spørgsmålet, og som resultat ledte det til, at den konservative formand Edward Heath fyrede Powell fra sit skyggekabinet.^[2] Trods dette, så viste meningsmålinger og andre støtteerklæringer som breve fra vælgere, at Powells holdninger var populære blandt en stor del af befolkningen.^[3]

1. ^ Heffer 2014, s. 457-61
2. ^ Heffer 2014, s. 465-68
3. ^ Crines et al., s. 87